* = Dette kræver at du har en profil og er logget ind.

TeamGym Micro

Årgang: 2012-2015 Pris: 975,00 DKK
05/09/2022 - 01/06/2023 Gymnastikkens Hus Mandag 16:15-17:45 Instruktør: Giancarlo Tello
Beskrivelse

Niveau: Begyndere/Let øvede

TeamGym er den del af GymAalborg, der har specialiseret sig i konkurrence-gymnastikgrenen med både spring i minitrampolin og på bane og rytmeserie på gulv.

TeamGym holdene ved GymAalborg er udtagede hold, der sættes af trænerteamet. Der vil være to prøvetræninger, hvor gymnasterne bliver set an, og de får mulighed for at se, hvordan træningerne normalvis vil se ud. Gymnasterne vil ved disse prøvetræninger blive vurderet på gymnastiske færdigheder, men der vil i høj grad være fokus på gymnasternes træningsmentalitet.

På holdene er fokus på et godt træningsmiljø. Her er der stor fokus på teknik, grundtræning, styrke og rytmiske færdigheder. Det kræver, at gymnasten kommer med en seriøs indstilling til at udvikle sig, er klar på at komme til så mange træninger, det overhovedet er muligt, og lave træning derhjemme også, for at gymnasten kan blive udtaget til ét af holdene. Når det er sagt, så skal der stadig være lidt plads til hygge og sjov til træningerne og ved sociale arrangementer. 

Trænerteamet forventer et godt samarbejde med engagerede forældre, hvor der forventes, at én til to forældre på hvert hold agerer som Hold-mor/far, som kan hjælpe trænerne med praktiske opgaver såsom at koordinere kørsel til konkurrencer og opvisninger.

Vi træner op imod at deltage i 2 individuelle springkonkurrencer, 2-3 holdkonkurrencer og nogle klub-opvisninger samt andre opvisninger i løbet af sæsonen. Her skal der påregnes ekstra udgifter såsom deltagergebyr, konkurrencelicens samt konkurrencedragt. 

Trænerteamet består af 5 dygtige spring- og rytmetrænere.

Tjek https://www.facebook.com/gymaalborgteamgym/ for at se, hvad vi har lavet de sidste tre sæsoner ved træninger og arrangementer, og hvad vi har opnået ved de forskellige konkurrencer.

BEMÆRK: Man kan kun tilmelde sig venteliste på dette hold, fordi det er et udtaget hold, og man skal derfor komme til en prøvetræning først. Information vedrørende prøvetræning bliver sendt via mail efter tilmeldelse på ventelisten. Dette hold starter først op, når der er 5 tilmeldte på ventelisten. Prisen for sæsonen vil blive justeret hvis holdet først starter op senere på året. Vi kontakter jer herom.  

Pris: 975,00 DKK


Jeg har ingen profil - Opret og tilmeld Jeg har en profil – Login og tilmeld
Instruktører

Giancarlo Tello

Vores sponsorer